Køb af virksomhed med fokus på strategisk opkøb, grundige analyser og langsigtet værdiskabelse

Buy & Build - Køb af virksomheder

Buy & Build: Vækst gennem opkøb i SMV-segmentet

Buy & Build er en strategi, hvor en virksomhed vokser gennem opkøb af andre virksomheder. Det kan være opkøb inden for samme branche eller af virksomheder, der supplerer den eksisterende forretning.

Hos Faqtum M&A hjælper vi jer med at finde de rette virksomheder, skabe kontakt til ejerne og gennemføre opkøbene.

Opkøb kræver forståelse for strategi og mennesker

Vi rådgiver kapitalfonde, professionelle investorer og virksomheder, der ønsker at vokse gennem strategiske opkøb af små og mellemstore virksomheder (SMV).

Vi hjælper med at finde relevante opkøbskandidater og gennemføre handlerne. Det gælder også virksomheder, der ikke aktivt er sat til salg.

Vi ved, at et opkøb ikke kun handler om økonomi og strategi. For ejerlederen kan det være en stor beslutning at sælge hele eller dele af sit livsværk. Derfor lægger vi vægt på at forstå både køberens mål og ejerens ønsker.

Det skaber et bedre grundlag for en god dialog og en handel, som begge parter kan se sig selv i.

Lad os tale om opkøb

Dokumenteret erfaring med Buy & Build

14 gennemførte opkøb i Danmark for XPartners

Faqtum M&A har blandt andet medvirket til at gennemføre 14 virksomhedsopkøb i Danmark for XPartners.

Samarbejdet er et konkret eksempel på vores erfaring med at finde relevante virksomheder, skabe dialog med ejerlederne og gennemføre flere opkøb som led i en samlet vækststrategi.

Vi skaber dialog med ejerlederne

For mange ejerledere er virksomheden deres livsværk. Et salg handler derfor om mere end pris og vilkår. Det handler også om tillid, det rette tidspunkt og om, hvad der skal ske med virksomheden og medarbejderne efter overdragelsen.

Vi har stor erfaring med ejerledede virksomheder og ved, hvilke overvejelser der kan være forbundet med et salg.

Derfor kan vi tage en direkte og fortrolig dialog med ejerne, også når de ikke selv har planer om at sælge. Vi lytter til deres ønsker og undersøger, om der er grundlag for en handel, som giver mening for begge parter.

Vi identificerer mulighederne og gennemfører opkøbene

Vi tager udgangspunkt i jeres strategi og kriterier for opkøb. Derefter kortlægger vi markedet, identificerer relevante virksomheder og kontakter ejerne direkte.

Vi arbejder systematisk med at opbygge en liste over mulige opkøb og følge op på dialogen med de enkelte virksomheder. Det giver jer et løbende overblik over mulighederne.

Når en ejer ønsker at gå videre, hjælper vi med værdiansættelse, forhandling og koordinering af handlen frem til underskrift og overdragelse.

På den måde kan vi være jeres M&A-rådgiver gennem hele forløbet – fra den første kontakt til det gennemførte opkøb.

En langsigtet samarbejdspartner

En Buy & Build-strategi omfatter ofte flere opkøb over en årrække.

Når vi arbejder sammen over tid, lærer vi jeres virksomhed, strategi og ønsker til opkøb at kende. Det gør os bedre i stand til at identificere relevante virksomheder og føre dialogen med deres ejere.

Målet er et tæt og effektivt samarbejde, hvor vi kan hjælpe jer med både det næste opkøb og dem, der følger efter.

Lad os drøfte jeres opkøbsstrategi

Arbejder I med vækst gennem opkøb? Vi tager gerne en fortrolig og uforpligtende samtale om jeres strategi, de virksomheder, I søger, og hvordan vi kan hjælpe med at finde og gennemføre de rette opkøb.

Lad os tale om opkøb

Skriv kort, hvilken type virksomheder I søger, og hvad målet med opkøbene er. En af vores partnere kontakter jer for at aftale en fortrolig og uforpligtende samtale.

Foretrækker I at tale direkte med os, er I velkomne til at ringe på 82 82 07 00.

Spørgsmål vi ofte får

Hvad er en Buy & Build-strategi?

Buy & Build er en strategi, hvor en investor eller virksomhed skaber vækst gennem flere opkøb. Typisk tager man udgangspunkt i en eksisterende virksomhed, som kaldes platformen, og køber løbende andre virksomheder inden for samme eller beslægtede brancher. Målet er at skabe en større og stærkere virksomhed ved at samle kompetencer, kunder og ressourcer.

Kan ejeren fortsætte i virksomheden efter et opkøb?

Ja. I mange Buy & Build-handler fortsætter den tidligere ejer eller ledelse i virksomheden efter opkøbet. Nogle sælger hele virksomheden og fortsætter som ledere i en periode. Andre sælger en del og bliver medejere i den samlede virksomhed. Det afhænger af køberens strategi og ejerens ønsker.

Hvilke virksomheder er interessante i en Buy & Build?

Det afhænger af opkøbsstrategien. Typisk ser investorer efter veldrevne virksomheder med en sund indtjening, en stærk markedsposition og muligheder for vækst. Virksomhedens ledelse, kundekreds, kompetencer og muligheder for at indgå i en større organisation har også betydning.

Hvordan finder I virksomheder, der ikke er til salg?

Vi kortlægger markedet ud fra jeres strategi og kriterier for opkøb. Derefter identificerer vi relevante virksomheder og kontakter ejerne direkte og fortroligt. Vi tager udgangspunkt i ejerens situation og undersøger, om der kan være interesse for en dialog. Det giver mulighed for at komme i kontakt med virksomheder, som ikke er sat til salg.

Arbejder I for flere købere i samme branche?

Vi tager interessekonflikter alvorligt og er åbne om forhold, der kan have betydning for vores rådgivning. Når vi indgår et samarbejde om opkøb, afklarer vi rammerne for opgaven og eventuelle begrænsninger i forhold til andre kunder. Vi påtager os ikke opgaver, der er uforenelige med de aftaler, vi har indgået.